20091001

100

  1. Jeg elsker dig for at elske farven grøn, fordi jeg elsker den.
  2. Jeg elsker dig for dengang, hvor jeg havde glemt nøglen hjem til min mor - hvor du smadrede vinduet ind, fordi jeg frøs og skulle tisse.
  3. Jeg elsker dig, fordi du er den bedste at dele en Matador Mix med - du spiser alle vingummierne og efterlader alle de gode til mig.
  1. Jeg elsker dig for at lade mig høre podcasts i stuen, selvom du hader det.
  2. Jeg elsker din specielle måde at være kærlig på, når du kommer hjem fra Magnus og er skæv.
  3. Jeg elsker, at du altid laver lydeffekter, når du fortæller historier.
  4. Jeg elsker, når du siger ”jeg elsker drømmen på kagen”, når du spiser drømmekage.
  5. Jeg elsker, at du pjætter i søvne.
  6. Jeg elsker, at du lader min far vinde i ligegyldige middagsdiskussioner.
  7. Jeg elsker, at du altid først prøver at forstå, før du fordømmer.
  8. Jeg elsker, at du også folder alt mit tøj, når du har vasket.
  9. Jeg elsker dig, fordi du altid lægger mine øreringe tilbage i mit smykkeskrin, når jeg har smidt dem omkring i lejligheden.
  10. Jeg elsker, at du altid lister rundt i lejligheden, når du tror, jeg sover.
  11. Jeg elsker måden, du folder mælkekartonen, inden du kommer den i skraldespanden.
  12. Jeg elsker at være fuld med dig, for så føles det virkelig som om, at vi er de eneste i verden, der eksisterer.
  13. Jeg elsker måden, du taler på, når du paroderer Karla.
  14. Jeg elsker dig for dengang, hvor du samlede mig op fra gaden efter vores Cuba-skænderi.
  15. Jeg elsker, at du altid tænder for Cartoon Network, når du kommer fuld hjem fra byen.
  16. Jeg elsker dine bekymrede øjne, når jeg kommer sent hjem.
  17. Jeg elsker dig mest, når du ikke ved, at jeg betragter dig.
  18. Jeg elsker måden, du betragter min krop, når jeg tager tøjet af.
  19. Jeg elsker, at du til tider kommer hjem med ting, du har købt, fordi du kom til at tænke på mig.
  20. Jeg elsker måden, vi kan være sammen på uden at tale.
  21. Jeg elsker, at du altid ved, hvad du vil.
  22. Jeg elsker, når du er inderlig.
  23. Jeg elsker at finde dig under dynen lørdag eftermiddag.
  24. Jeg elsker, når du siger ’vi’.
  25. Jeg elsker dig for at være jaloux.
  26. Jeg elsker din krops naturlige duft.
  27. Jeg elsker, at du siger ligeud, at du har brug for mig.
  28. Jeg elsker at falde i søvn til lyden af dit tastatur.
  29. Jeg elsker, at du bedst kan li' den af mine veninder, jeg også bedst kan li'.
  30. Jeg elsker, at du altid lægger mærke til de små detaljer i film.
  31. Jeg elsker, at du stiller nysgerrige spørgsmål, når jeg ind imellem fortæller dig åndssvage historier fra min barndom.
  32. Jeg elsker at høre dig tale med din mor.
  33. Jeg elsker, at du ved, hvordan jeg vil have min morgenkaffe.
  34. Jeg elsker, at du markerer teksten på computerskærmen, mens du læser.
  35. Jeg elsker, at du gør en stor ting ud af at købe fødselsdagsgaver til mig.
  36. Jeg elsker, at du godt kan lide duften af min neglelak.
  37. Jeg elsker den skønhedsplet, du har siddende bag øret.
  38. Jeg elsker, at det altid er mig, der skal skrælle dine appelsiner for dig.
  39. Jeg elsker dig for dengang, hvor du besluttede dig for at springe julen over.
  40. Jeg elsker dig for at være ublufærdig.
  41. Jeg elsker, når vi bader sammen.
  42. Jeg elsker, når du efterlader håndskrevne sedler til mig på køkkenbordet.
  43. Jeg elsker at høre om dine vanvittige ungdomsudskejelser.
  44. Jeg elsker, at vi lægger stemmer til dyrene i zoologisk have.
  45. Jeg elsker, når du beder mig om at klø dig på ryggen.
  46. Jeg elsker dig for at være sjov.
  47. Jeg elsker, at du går med det ur jeg købte til dig.
  48. Jeg elsker dig for at være god til at svare på sms’er.
  49. Jeg elsker dig, fordi du kan få lange gåture til at give mening.
  50. Jeg elsker, når du sidder i vindueskarmen og ryger.
  51. Jeg elsker, at jeg er den eneste i verden, der kan få dig til at græde.
  52. Jeg elsker det, når du sidder på gulvet og syr knapper i dine skjorter.
  53. Jeg elsker din hang til film.
  54. Jeg elsker at hade dine basketsko.
  55. Jeg elsker, at du elsker mit efternavn.
  56. Jeg elsker, at din mormor ringede og skældte dig ud på vores første date.
  57. Jeg elsker dig for dengang du lod mig plukke dine øjnebryn.
  58. Jeg elsker, at vi faldt i søvn i armene på hinanden i Fælledparken.
  59. Jeg elsker dig for, at du ikke én gang i vores forhold har pointeret, at jeg fælder meget.
  60. Jeg elsker, at din livret er medisterpølse.
  61. Jeg elsker, at du fører dagbog i den moleskin, jeg gav dig.
  62. Jeg elsker, at du tør at stirre på mig.
  1. Jeg elsker, at du altid henter vand til os efter sex.
  2. Jeg elsker, at jeg er den pige, der kan få dig til at grine allermest.
  3. Jeg elsker at du, selv efter alle de her år, stadig kan få mig til at rødme.
  4. Jeg elsker, at du foretrækker at skrive med blyant.
  5. Jeg elsker, at du engang stjal en porcelænshund fra en isenkræmmer til din lillesøster, fordi hun var ked af, hun ikke måtte få en rigtig hund.
  6. Jeg elsker, at du får mig til at føle, at jeg er den udvalgte, når du i en bestemt kantet tone omtaler dine eks-kærester.
  7. Jeg elsker dig for at stole på, at jeg ikke vil dig ondt.
  8. Jeg elsker, at du kan få mig op om morgnen.
  9. Jeg elsker, at du hader klassisk musik.
  10. Jeg elsker dig for at være god til at sige undskyld.
  11. Jeg elsker dig for at være højere end mig.
  12. Jeg elsker, at du altid begiver dig ud i at analysere mine drømme.
  13. Jeg elsker dit ansigtsudtryk sekundet før du begynder at grine.
  14. Jeg elsker det, når du er frustreret og søger trøst hos mig.
  15. Jeg elsker din hånd på min mave.
  16. Jeg elsker, at du hader nordsjællændere.
  17. Jeg elsker at ligge inde sengen, når du går rundt i stuen og taler i telefon.
  18. Jeg elsker at holde om dit hoved.
  19. Jeg elsker det, når jeg hater på verdenen, og du giver mig ret.
  20. Jeg elsker dig for at have opfundet ordet ’analyse-kyse’.
  21. Jeg elsker det, når du lukker mig ind under din dyne.
  22. Jeg elsker, at du foretrækker at sidde på gulvet.
  23. Jeg elsker dig for, at have en stærk sjæl.
  24. Jeg elsker, at du er meget hjemme om vinteren.
  25. Jeg elsker formen på dine baller.
  26. Jeg elsker dig, selv når vi ikke har det godt sammen.
  27. Jeg elsker, at der nogen gange kan gå op til en måned, før du svarer mig på et spørgsmål.
  28. Jeg elsker, at vi begge ikke kan stave til ’privelligeret’.
  29. Jeg elsker vores hemmeligheder.
  30. Jeg elsker, at du fik mig til at stoppe med at bide negle.
  31. Jeg elsker at tænke på dig.
  32. Jeg elsker dig, fordi du elsker mig.
  33. Jeg elsker dig for at gide.
  34. Jeg elsker, at du er min.
  35. Jeg elsker, at du valgte mig over alle piger i hele verdenen.
  36. Jeg elsker dig, fordi du lovede, at du aldrig ville gå fra mig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

arkiv