frikendt for butikstyveri, dømt for blufærdighedskrænkelse

det er jo en ny by, og det kan være,

at der kommer en pæn dreng til festen i aften,

som vil være min kæreste,

og som derefter får at vide,

at det går for stærkt, og får at vide,

at jeg er en kompleks person,

der ikke bare kaster sig ud i det,

og som ender med slet ikke,

at ville ha' mig alligevel,

hvorefter vi bliver kærester.

noget med talje, tænker jeg

og går i americal apparel.

jeg får straks øje på en kjole,

som ville kunne understrege min talje

og underspille min flade barm.

jeg kigger på prisen, snøfter og lader den hænge.

ekspedienten,

typen man ville caste til en avril lavigne-video

til at stå og se vilkårlig vred ud,

følger mig med øjnene.

jeg bliver irriterende bevidst om,

hvad jeg rører ved, og generelt

hvor jeg har mine hænder.

bare fordi jeg er asiat, tænker jeg.

jeg tænker, det er ikke os alle, der stjæler tøj,

som vi sælger videre til 1/3 af prisen.

det er ikke os alle der driver restauranter

og spiser ris til morgenmad og slår vores børn,

som i øvrigt læser medicin på universitetet.

jeg går over til de uhyre små stykker badetøj

og kigger videre.

en anden ekspedient kommer op fra underetagen;

afrevet cowboyvest, tilfældigt arrangeret morgenhår,

hjulben svøbt i umådelig stramme jeans, tørre læber.

han følger mig ligeså tæt.

jeg går op til kassen og lyner min jakke op,

mens jeg sparker mine sko af.

jeg hiver min t-shirt op over mit hoved

og skubber mine cowboybukser ned.

det er småkøligt.

noget med talje, tænker jeg,

det var det, jeg kom fra.